Bipersoner: I hvilket omfang gælder Databeskyttelsesloven?

Opdateret: 12. maj 2020

En biperson er en anden end den, det hovedsageligt drejer sig om (hovedpersonen). Gælder Databeskyttelseslovens mange regler også for bipersoner?



Hvad er en biperson?


Ofte drejer behandlinger af persondata sig om en bestemt person. Denne person kunne man kalde "hovedspersonen". Hovedpersonen kan fx. være:


  1. En advokats klient.

  2. En borger i en kommune.

  3. En person, der melder sig til et nyhedsbrev.

  4. En patient på et sygehus.

  5. En ansat i et firma.


Men meget ofte, så er der også andre personer involveret, selvom de ikke er "hovedpersonen" - disse kunne man kalde "bipersoner".


En biperson (#biperson) kunne fx. være:


1. En arving (advokaten laver testamente for sin klient = hovedpersonen).

2. En borgers ægtefælle (hvor borgeren som hovedperson fx. søger en social ydelse fra kommunen).

3. Navne/mails på personer, der er sat CC på en mail til dig )hvor du således er hovedpersonen)


Spørgsmålet er så, om Databeskyttelsesloven overhovedet gælder for bipersoner?


Ja! Databeskyttelsesloven gælder!


Det helt klare udgangspunkt er, at alle Databeskyttelseslovens regler også gælder for oplysninger om bipersoner!


En biperson er således omfattet af begrebet "personoplysninger" i forordningens artikel 4 nr. 1).


Så når du behandler oplysninger om en biperson, skal du - ligesom ved hovedpersoner - fx. overveje:


  1. Behandlingsgrundlag.

  2. Oplysningspligt.

  3. Sletning.

  4. Indsigtsret.

  5. Dataminimering.

  6. Osv.!


Det kan ikke være rigtigt!

“Det kan ikke være rigtigt”, tænker du.

Jo, det er det faktisk.


Er der ikke nogen undtagelser?!


Hvis alle Databeskyttelseslovens regler gælder for bipersoner, så vil det for mange skabe uoverskuelige problemer (læs: ekstraarbejde!).


Forestil dig fx., at du skal iagttage oplysningspligten over for...:


1. ... personer som er CC på mails sendt til dig.

2. ... personer, der fx. står som underskriver af et brev, som du fx scanner ind.


Men udgangspunkter er som sagt, at alle regler gælder.


Der antages dog at gælde en vis begrænsning i reglerne om oplysningspligt og om indsigtsret.


Oplysningspligt


Når man indsamler oplysninger om en biperson hos bipersonen selv (artikel 13-situationen) (#artikel13), så gælder oplysningspligten fuldt ud (alene med den generelle undtagelse om, at oplysningspligten ikke skal iagttages, hvis personen allerede er bekendt med oplysningerne).


Når man derimod har indsamlet oplysninger om en biperson hos andre end den pågældende selv (artikel 14-situation) (#artikel14) - dvs. fx. hos hovedpersonen - så gælder der en undtagelse (artikel 14, stk. 5, litra b), som i videre omfang må forventes anvendt på bipersoner end på hovedpersoner:


...(oplysningspligten finder ikke anvendelse når)... ...meddelelse af sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats.... . I sådanne tilfælde træffer den dataansvarlige passende foranstaltninger for at beskytte den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, herunder ved at gøre oplysningerne offentligt tilgængelige.

Datatilsynet skriver i deres vejledning følgende:


Oplysningspligten gælder i forhold til alle registrerede, du indsamler eller modtager personoplysninger om. En særlig gruppe registrerede er dog i denne sammenhæng de såkaldte bipersoner som er personer, der ikke er den egentlige genstand for din behandling af personoplysninger, men derimod alene optræder accessorisk i tilknytning til oplysninger om den registrerede. Det kan f.eks. være pårørende til en registreret eller en fagperson som en læge eller lignende.
Du vil ofte, i videre omfang end i forhold til andre registrerede, fortsat kunne anvende undtagelserne til oplysningspligten for så vidt angår bipersoner, da opfyldelse af oplysningspligten her ofte vil være umulig eller kræve en – relativt set i forhold til beskedne rolle, bipersonen spiller i sagen – uforholdsmæssigt stor indsats.

Øøøh, det blev vi ikke meget klogere af, vel? Hvad er en "uforholdsmæssig stor indsats"? Hvad vil "i videre omfang" helt præcist sige?


Den eneste hjælp, jeg kan give dig, er dette:


1) Jeg tror, at undtagelsesbestemmelsen har en begrænset anvendelse. Med andre ord: Det helt klare udgangspunkt er, at oplysningspligten altid skal iagttages.


2) Man skal foretage en afvejning dels af, hvor besværligt opfyldelsen af oplysningspligten er og dels hvor stor interessse (bi)personen har i, at modtage disse oplysninger.


3) Hvis der er et meget stort antal bipersoner, så kan dette tale for, at man ikke skal opfylde oplysningspligten. Det samme gælder, hvis det er meget svært at fastslå identiteten af bipersonerne.


4) Læs nærmere i bogen "Databeskyttelseforordningen og Databeskyttelsesloven - med kommentarer" s. 503-508, der forsøger at sætte lidt flere ord på, uden at man dog bliver ret meget klogere.


5) Træf en beslutning fra centralt hold om, hvordan I takler bipersoner hos jer. Skriv det ned. Og overhold det! Det værste man kan gøre som ledelse er, at forbigå det i tavshed - eller at lade det være op til de enkelte medarbejdere, hvordan de takler det.


Indsigtsret


Retten til indsigt (artikel 15) (#artikel15) gælder også for bipersoner. Man har dog som udgangspunkt kun ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv - ikke om andre. En biperson kan således ikke få indsigt i, hvad en dataansvarlig har registreret om hovedpersonen, og omvendt.


Der er dog formentlig nogle små modifikationer til dette udgangspunkt - læs nærmere i bogen "Databeskyttelseforordningen og Databeskyttelsesloven - med kommentarer" s. 532-535.


/Brian

218 visninger0 kommentarer