Hvornår er der tale om en "helbredsoplysning"?

En helbredsoplysning er en følsom oplysning.


Følsomme oplysninger skal man (kort fortalt) passe bedre på end ikke-følsomme oplysninger, ligesom der er særlige krav til, hvornår man i det hele taget må behandle dem (hjemmel/behandlingsgrundlag - Databeskyttelseslovens § 6 og 7).


Men hvornår er der i det hele taget tale om en helbredsoplysning? Dette vil jeg forsøge at spore os lidt ind på i denne blog.


Bredt begreb.


Generelt set opereres der med et bredt begreb:


  • Både psykiske og fysiske aspekter af ens helbred er omfattet.

  • Ikke kun direkte oplysninger om helbredet er omfattet, men også mere indirekte, såsom at man har et misbrug af rusmidler eller alkohol.


MEN: En oplysning er kun en helbredsoplysning, hvis der er en vis konkretisering.


Eksempler: Konkretisering.


Nedenfor har jeg opstillet fire eksempler på, om nogle oplysninger er at anse som "helbredsoplysninger" eller ej - dvs. om oplysningerne er konkrete nok til, at de anses "helbredsoplysninger".


EKS. 1: ”Ansat A er syg” eller ”Ansat A er sygemeldt”.

Dette er formentlig for ukonkret til, at det er en helbredsoplysning. Dvs. dette er en ikke-følsom oplysning.


Men hvad nu, hvis man godt kan regne ud, at sygdommen er corona – fx fordi der florerer rygter, eller fordi personen har oplyst det på sin FB-side?? Uvist.


EKS. 2: Man har slået sin fod og er delvist sygemeldt:

Dette er konkret nok (præmis 51 i Lindqvist sagen – EU Domstolen). Der er altså tale om en følsom oplysning.


EKS. 3: Man er langtidssygemeldt og er opsagt fra sin stilling:

Ikke konkret nok (ikke nogen nærmere angivelse af hvori sygdommen bestod) (ØL’s dom af 17/4-2008). Der er altså ikke tale om følsomme oplysninger.


EKS. 4: Alkoholmisbrug eller mistanke om samme:

Konkret nok (U.2011.2343H). Der er altså tale om en følsom oplysning.


Corona.

Datatilsynets har i en blog af 5. marts 2020 bl.a. anført følgende om corona-virus'en:


(eksempler på oplysninger)…, der ikke er så konkrete og specifikke, at de kan anses for helbredsoplysninger…:

  • at en ansat er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoområde”

  • at en ansat er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen)

  • at en ansat er syg (uden nærmere at angive årsagen)

I disse tre eksempler, at der således ikke tale om følsomme oplysninger (dvs. ikke helbredsoplysninger), men alene "almindelige" personoplysninger.


Konklusion.

Bemærk således, at ikke alle oplysninger om helbred nødvendigvis er at betragte som "helbredsoplysninger" - det kræver bl.a. en vis konkretisering.


Ud fra et dataminimeringsprincip kan det varmt anbefales, at du så vidt muligt kun behandler helt generelle (ukonkrete) oplysninger om helbred (således at du altså ikke behandler følsomme oplysninger).


/Brian

154 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle